Solskinsøen i Østersøen
Den lille hyggelige købstad på nordbornholm er en meget gammel by. Langt tilbage i historien har byen haft andre navne.
For over 600 år siden var byens navn Alland, der blev senere til Allandt og Allent. I begyndelsen af 1600 tallet fik byen navnet Alling, der ligner det vi kender i dag. Første gang man ser navnet Allinge på skrift, er i midten af 1600 tallet.
I middelalderen var Allinge kun et lille fiskerleje der bestod af nogle fiskerhuse og landbrugsejendomme, men byen havde dog stor betydning for Hansestædernes sildemarkeder ved Østersøen. I Østersøen kunne der fanges oceaner af sild, som især blev afsat til katolikker i Sydeuropa. Den katolske befolkning havde en kødløs dag – en fastedag – og de anså ikke fisk for at være kød. I sildesæsonen sejlede de hanseatiske skibe i pendulfart mellem deres byer, sildemarkeder og deres aftagere. I den tid kom der velstand til befolkningen i Allinge. Men desværre holdt dette sildeeventyr op i 1500 tallet.
[the_ad id='1277'][the_ad id='1274']
Man skulle helt frem til slutningen af 1800 tallet inden der igen skete fremgang for byen. På det tidspunkt var fiskerlejet blevet til en købstad, hvilket skete i begyndelsen af 1800 tallet.
Fremgangen skyldes denne gang at der blev åbnet et stenbrud, Hammerværket. Staten ejede området, men solgte det ret hurtigt videre til en tysk baron von Ohlendorff, der ejede og drev stedet frem til 1919. Men netop fordi at det var en udlænding der ejede stedet, så kom der pludselig folk til Allinge og Sandvig. Familierne skulle besøge der ægtemænd, og disse personer var grunden til at der begyndte at komme turister til øen. Når disse folk havde været på ferie og kom hjem, fortalte de til venner og bekendte om den skønne lille ø i Østersøen.
Når der nu begyndte at komme flere folk til Allinge og Sandvig, opstod det et problem, de skulle jo kunne bo et sted. De betød at nogle lejede deres huse ud mod betaling og måske selv boede i et skur i haven. Landmændene øjnede også en mulighed for at få del i disse indtægter. De smed deres kreaturer ud at staldene og omdannede længerne til pensionater. En del af disse gamle pensionater er stadig i drift i Allinge og Sandvig.
Byen skulle så til at sælge varer og ydelser til turister. Ud over overnatningsmuligheder, kom der også flere muligheder for handel.
Byen fik et stort handelshus, beliggende på Lindeplads. På et tidspunkt flyttede forretningerne dog ud i egne lokaler og andre fik mod på at åbne butikker, hvilket bevirkede af Allinge fik et godt og bredt udvalg af forretning. Omkring 1980’erne fik byen næsten status som nordbornholms hovedstad, da handelslivet i de omkringliggende byer, Sandvig, Olsker og Tejn, langsomt lukkede.
I dag bliver Allinge stadig besøgt af mange turister. Gennem en del år har der også været en færgeforbindelse om sommeren til og fra Simrishamn i Sverige. Byens handelsliv har dog ændret sig en smule gennem de seneste år. Nogle af de gamle butikker er lukkede og der er kommet et andet og mere turistpræget sortiment i byen.
Om sommeren er Allinge en by hvor der er masser af underholdning for både de lokale og turisterne.
