Allinge Røgeri er opført i ca. 1922 i beton med paptag. Skorstenen er grundmuret og ligeledes opført i beton med to røgkamre. Den oprindelige bygning bestod kun af røgeri og et opholdsrum, men gennem årene har røgeriet gennemgået en del om- og tilbygninger så der i dag både er restaurant med sand på gulvet, overdækket terrasse, butik og om sommeren musik og dans.