Solskinsøen i Østersøen
Gudhjem er en rigtig gammel by, nogle arkæologiske fund har vist at der tilbage i jernalderen allerede har været et par byer, der hvor Gudhjem og Melsted i dag er beliggende.
Da Gudhjem og Melsted ligger på hver sit klippefremspring lige ud til Østersøen og den dengang trafikerede handelsrute, så har man haft kendskab til Gudhjem helt tilbage i oldtiden. Dengang bestod byen kun af nogle enkelte fiskerhuse og avlsbrugergård og havnen bestod af naturlige klippesprækker hvor der var anlagt en simpel mole. Gudhjem har altid været forbundet med fiskeri og handel i østersøen, som fortsatte i middelalderen, hvor Hansestæderne under deres fiskeopkøb også brugte Gudhjem som et tilholdssted. I den tid var der velstand i byen. I starten af 1500 tallet var det slut med fiskeriet i Østersøen, der var ikke længere store stimer nok til at det kunne svare sig at fange dem og byen gik nærmest i stå.
[the_ad id='1277'][the_ad id='1274']
Tejn stubmølle er ikke længere placeret på en klippetop i Tejn, men står i Melsted.Tejn stubmølle har haft en noget omtumlet tilværelse. Den er formentlig opført omkring år 1800 i Aarsballe, hvor den dengang hed Trebene Mølle. I midten af 1800 tallet blev møllen solgt, skilt ad og transporteret til Tejn, hvor den igen blev samlet og ...
Da pesten i 1653 ramte Bornholm, døde langt de fleste indbyggere i Gudhjem. Først i 1679 kom der nye tilflyttere til byen, men de kom fra Skåne og Blekinge. De var tvunget til at flygte fra Sverige, da de samarbejdede eller sympatiserede med den danske hær i kampen om at vinde Skåne, Halland og Blekinge tilbage. Med de nye indbyggere begyndte der igen at komme liv i Gudhjem og byen voksede. Da man i 1684 begyndte at bygge en fæstning på Christiansø betød det at der kom yderligere gang i byen, da alle forsyninger og materialer skulle fragtes fra Gudhjem.
I 1850 var det på tide at der blev bygget en rigtig havn, men den var kun lige blevet færdig da der i 1872 kom en stormflod som lavede store skade på havnen. Igen måtte man bygge en havn, der stod færdig i 1883, den kom til at bestå af 3 bassiner. Der var dog et problem med havnen. På grund at retningen på indsejlingen, så kunne havnen ikke besejles under østenvind, og da der efterhånden var mange fiskere i Gudhjem samt fisker fra Christiansø – tidligere soldater der var blevet på øen efter nedlæggelsen af fæstningen i 1863 – så overvejede man at eventuelt bygge til havnen eller bygge en ny. Det blev til en ny havn i 1902, Nørresând, der kunne besejles under en pålandsvind og bruges som en nødhavn. Det var ikke kun fiskerne der var glade for den beslutning, da Gudhjem også var en trafikhavn. Det Østbornholmske Dampskibsselskab havde flere gange været tvunget til at sejle forbi Gudhjem netop på grund af vejrforholdene. I 1920’erne var man nød til at udvide havnen, da
Dampselskabets skibe blev større. I 1950’erne var det slut med at anløbe Gudhjem havn.
Når man nævner Gudhjem, tænker man straks på røgede sild, hvilket Bornholm er særdeles kendt for. Men – vi kan ikke tage æren for at have opfundet den røgede sild.
Ideen blev taget af nogle fiskere fra Gudhjem, brødrene Koch, der var på Christiansø i 1880’erne, og der sad nogle skotske lejesoldater og røgede sild i åbne skorstene og bagefter spiste de dem. Ved første øjekast var det absolut ikke noget de bornholmske fiske synes var særligt tiltalende, men de fik tilbudt en smagsprøve og synes rigtigt godt om resultatet. Tilbage i Gudhjem arbejde de med ideen om at lave deres eget røgeri, og i 1886 stod øens første røgeri klar.
Der gik dog ikke lang tid inden røgerier skød op som paddehatte over hele øen. De røgede sild blev en succesfuld salgsvare og bragte mange penge til øen. En del af disse røgerier var dog kun til fiskerens eget forbrug af røgede sild m.m. For dem der blev startet som virksomhed, er langt de fleste nedlagt igen, blandt andet fordi der kom strenge krav til de veterinære forhold, krav der ville betyde at udgiften til istandsættelsen ikke ville kunne svare sig. I Gudhjem er der således i dag kun et røgeri tilbage, men nogle steder i byen kan man dog se gamle røgeriskorstene. Så det kan ikke altid svare sig at lave sølv til guld (fersk sild til røget sild).
Men byen er ikke kun fiskere og røgede sild. Netop fordi byen oprindeligt kun bestod af enkelte huse og avlsgårde beliggende ved forden af en stejl klippe, så betød det en kæmpe udfordring for indbyggerne når der skulle bygges nye huse. Man var tvunget til at bygge på klippesiderne. Den eneste mulighed man havde, var at sprænge klipperne væk og få lavet nogle “hylder” hvor husene kunne bygges på. Byen smyger sig i dag op ad klippeskrænten og får mange til at tænke på italienske byer, der er bygget på samme måde. Når man besøger byen, bør man gå en tur rundt i de stejle gader og kigge på hvordan man har bygget husene. Nogle af husene ser ud til at have en stor kælder, men der kan sagtens være en klippesom man har valgt at bygge op over. I en højde af 47 m o.h finder man Bokul – helligbjerget. Herfra har man et fantastisk udsyn over Gudhjem, går man videre op mod landevejen når man en højde af 70 m o.h.
Gudhjem bliver også kaldt for “malernes by”. Et stort antal kunstmalere har malet et eller flere motiver fra Gudhjem. Lyset over Gudhjem er helt specielt, det kan eventuelt forklares med at solen spejler sig i østersøen og lyset reflekterer op over skrænterne. En af de kendte kunstmalere fra Gudhjem er Oluf Høst, hvis atelier i dag er et museum.
Der findes flere gamle bygninger i byen man bør se.
Kirken, der er højt beliggende med udsigt over det meste af byen, er fra 1893. Inden den blev bygget, var der strid om hvorvidt man skulle bevare den gamle kirke, Sct. Anna fra ca. 12 – 1300 tallet, eller bygge en ny. Det blev til en ny. I kirken kan man se den gamle fløjaltertavle fra 1475 og alterkalken fra ca. samme alder, disse har oprindeligt stået i Sct. Anna.
Desværre er det ikke muligt at se ret meget af Sct. Anna. I 1895 rev man den ned, men inden det hele var fjernet, blev nedrivningen standset og resterne fredet.
Ikke langt fra havnen, finder man vandrehjemmet Sct. Jørgensgård. Oprindeligt er det en gammel avlsbrugergård, der i 1880’erne blev indrettet til købmandsgård. Lige før 2. verdenskrig blev købmandsforretningen nedlagt og de nye ejere omdannede bygningerne til vandrehjem.
I et gammelt røgeri ved havnen, Glasrøgeriet – er det muligt at se glaspustere arbejde.
