Allinge havn er som mange af de andre havne på Bornholm, opstået på grund af naturlige indhak i klipperne som kunne udgøre det for en havn til mindre både. Fra tiden fra omkring år 1200 – 1500 var der mange sild i Østersøen og her spillede Allinge en stor rolle i det store sildeeventyr med Hansestæderne der købte sild til videresalg i sydeuropa hvor katolikkerne havde en kødløs dag men som spiste fisk da det ikke var kød. I den tidsperiode kom der velstand til byen. Derefter gik udviklingen i stå, folk manglede penge. Mændene tog på havet for at skaffe mad på bordet og måske sælge lidt af fangsten til folk på landet. Bønderne tog på havet i vinterhalvåret, når der ikke var noget at lave på gården for tjene lidt ekstra penge.
I begyndelsen af 1800 tallet gik det bedre igen og fiskerne vurderede at man var nødt til at lave en anløbsplads i naturhavnen for at kunne følge med i udviklingen. Fiskerflåden blev større, fangstmetoden bedre og dermed større fangst. Havnen blev derfor i slutningen 1850’erne udvidet, man sprænge granit væk og byggede en yderhavn og et inderbassin. De to bassinerne blev adskilt med en sluse der kunne lukkes manuelt med stænger under uvejr for at give ro i vandet i inderbassinet. Byggeriet af havnen tog seks år og stod færdig i 1862. Desværre gik der kun ti år inden katastrofen ramte Allinge. En stormflod i 1872 ødelagde havnen og lagde det hele i ruiner. Denne gang tog det kun fire år at bygge havnen. I 1884 måtte man udvide inderbassinet til det dobbelte, da fiskeriet gik rigtigt godt. I slutningen af 1800 tallet gik det igen rigtigt godt for Allinge. Der var kommet store købmandsgårde og handelshuse. Havnen gennemgik endnu en udvidelse samt en uddybning så den kunne modtage større både.
På havnen kan man se den gamle redningsstation fra 1931, ved siden af ligger det gamle vægthus fra 1924 der kunne tage en vognvægt på op til 16 tons. I hjørnet på havnen ligger det gamle spilhus med det udvendige spil med kædetræk til at åbne og lukke havneslusen.
