Den 22september 2025 kom der en god nyhed for Bornholm og speciel Opalsøen. Efter en generøs donation på 8 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden vil infrastrukturen ved Opalsøen nu løftes til et helt nyt niveau, til stor glæde for alle de 200.000 personer der besøger området hver år.
Midlerne skulle bruges til at skabe bedre rammer for både de mange besøgende og områdets unikke natur- og kulturarv.
Som led i processen udskrev Naturstyrelsen en arkitektkonkurrence – og nu er vinderen fundet. Det bliver ReVærk fra Århus, der får til opgave at realisere deres bud på fremtidens Opalsøen og det forventes at stå klart i 2027.
Inspiration fra stenbruddet
ReVærks projekt trækker tydelige tråde til områdets industrielle fortid som granitbrud. Med et formsprog, der balancerer mellem det rå og det funktionelle, formår de at bygge bro mellem historien og det rekreative friluftsliv, som Opalsøen i dag er kendt for.
Nye faciliteter til gæsterne
Projektet rummer flere centrale elementer:
- En ny bygning med både toiletter og aktivitetsfaciliteter.
- En opgangsstige, der gør det lettere og mere sikkert at komme til og fra området.
- En ny bro, som forbedrer trafikflowet omkring søen og styrker sammenhængen mellem de forskellige stier og opholdszoner.
Ikke alle har været glade for projektet
Mange er glade for dette projekt, men der er har været noget modstand. Specielt den nye bro plan har der være en del modstand imod, da det muligvis forhindre den årlige tovbane u at blive sat op og samtidig er den en meget stor ændring i området og kræver en del vedligeholdelse.
Et sted for både historie og fremtid
Med ReVærks vinderforslag bliver Opalsøen ikke bare et populært udflugtsmål – men også et eksempel på, hvordan natur, kulturhistorie og moderne arkitektur kan spille smukt sammen.
Naturstyrelsen forventer, at projektet både vil lette presset på infrastrukturen i området og samtidig give gæsterne en endnu rigere oplevelse af det særlige sted.
🔗 Du kan læse mere og se visualiseringer af projektet her: Naturstyrelsen: Opalsøen – vinderprojekt bygger bro mellem industrihistorie og friluftsliv
