Rytterknægten.
Med 162 m.o.h er Rytterknægten det højeste naturlige punkt på Bornholm, og det sted finder man inde midt på øen i Almindingen. Rytterknægten er en del af selve grundfjeldet, der udgør Bornholm. Men hvorfor kalder man denne klippe for Rytterknægten?
For at finde svaret skal man tænke langt tilbage i tiden. Dengang var hesten et meget vigtigt dyr og det eneste transportmiddel, man havde.
Det var en lang ridetur hvis man skulle fra den ene side af øen til den anden,og det naturlige sted at holde et hvil var på toppen af højdedraget der dengang havde et godt udsyn over størstedelen af øen, da langt de fleste træer var fældet og brugt til hus- og skibsbyggeri samt brændsel. Når man skulle fortsætte sin ridetur, var det ikke altid nemt at komme op på hesten. Det finere borgerskab havde en staldknægt (stalddreng) med på turen som gik eller småløb efter hesten, hans opgave var at hjælpe rytteren op på hesten igen – en rytterknægt. Han kunne blive beordret ned på alle fire, så rytteren kunne træde op på hans ryg og videre op på hesten. Hvis man ikke havde råd til en staldknægt, trak man hesten hen til den store klippe og brugte den som rytterknægt.
Kongemindet.
I august 1851 besøgte kong Frederik d. 7. og grevinde Danner Bornholm. Det var det første officielle besøg, hvor Kongen kunne præsentere sin nye “gemalinde” for folket.
For at mindes denne dag, blev der i 1854 nedsat en komité af borgere med det formål at indsamle penge til at bygge et mindesmærke om den begivenhedsrige dag. Mindesmærket skulle være et tårn, bygget på det højeste punkt på Bornholm – ved rytterknægten.
Det lykkedes dog ikke at få alle pengene indsamlet fra borgerne, der kom til at koste 7109 rdl 4 mark 1 shl. Året efter besluttede Bornholms Amtsråd at supplere det manglende beløb til opførelsen af tårnet. Komiteen bad samme år Bornholms Amt om at overtage vedligeholdelse og tilsyn af tårnet, hvilket betød, at der blev ansat en skovløber til formålet.
Tårnet, der blev tegnet af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll (1800 – 1856). er 12,6 m højt og 14 m i omkreds, opført i grove tilhugne granitblokke, omkring døren, soklens gesims samt den øverste gesims er alle udført i fint tilhugget granit. Mindetavlen og dekorationerne på døren samt konsollerne er udført i støbejern. Indvendigt i tårnet fører en trappe op til udsigtsplatformen, der omkranses af et gelænder i støbejern.
På mindetavlen over døren står følgende:
Til Erindring
om Hans Majestæt Kong Frederik den Syvendes
allerhøjeste Nærværelse her paa Øen fra 8nd til 16nd aug 1851
tilligemed høje Gemalinde
rejste Bornholmerne af undersaatlig Kjærlighed og Hengivenhed
denne Bygning aar 1855 og gav den navnet
Kongemindet.
Tårnet stod færdigt og blev indviet d. 9. september 1856.
I 1890’erne var den omkringliggende skov Almindingen vokset så meget, at udsigten fra Kongemindet næsten var forsvundet. Dansk Turistforening foreslog i 1894 at tårnet blev forhøjet, så man igen fik udsigt over Bornholm. Arkitekten, der blev valgt til denne opgave, blev Thorvald Bindesbøll (1846 – 1908 ), der var søn af arkitekten, der havde tegnet tårnet.
Thorvald Bindesbøll valgte at designe et tårn udført i jern, måske med inspiration hentet fra Eiffeltårnet i Paris. Tårnet, der stod færdigt i 1899. er 9 m højt og udført med nittede stålprofiler og støbejernsdele, der blev malet med vognlak.
Tårnet er over flere omgange blevet nedtaget og renoveret, senest i 2023, hvor renoveringen blev foretaget af Tejn Smedeforretning.
