Svaneke fik meget sent i historien, vand fra et kommunalt vandværk, dog havde borgerne rindende vand i hanerne, men det fik de fra egen brønd, hvor der var monteret en elektrisk pumpe.
På et byrådsmøde i april 1950 blev det vedtaget at der skulle bygges et vandværk, men man var ikke helt enige om udseende på vandværket, skulle det være en almindelig firkantet bygning eller et vandtårn, men borgmesteren Emil Andersen (svanekes sidste borgmester) bestemte at det skulle være et vandtårn og at det skulle tegnes af en arkitekt og være lidt utraditionelt.
Det konsortium, der havde fået hele entreprisen, fik besked på at finde en arkitekt og få lavet nogle forslag til udformningen af vandværket. Valget faldt på den næsten ukendte 33-årige arkitekt Jørn Utzon. Han sendte 4 – 5 forskellige tegninger til Svanekes borgmester, der valgte det 30 meter høje vandtårn der lignede en båke ( et sømærke ).
Inden man kom i gang med byggeriet, måtte ingeniørerne lave ændringer på tårnet. Det skulle opføres i jernbeton, men jernet måtte importeres og det skulle handelsministeriet give tilladelse til, de mente dog at der skulle bruges for meget jern og det ville blive for dyrt.
Lidt senere i byggeriet lavede man endnu en ændring.
Oprindeligt skulle tårnet være beklædt med eternitplader, men man var bekymret for holdbarheden på pladerne. Jørn Utzon kom med et forslag om at man i stedet for kunne bruge en bræddebeklædning af dansk grantræ, hvilket var billigere og nemmere at reparere når det blev nødvendigt.
I starten af 1960 måtte man dog lave nye vandboringer og tilslutte dem til tårnet fordi det kun havde en vandkapacitet på 120.000 l vand, hvilket betød at vandbeholderen med jævne mellemrum løb tom for vand.
Vandtårnet blev indviet i 1952 og i 1988 blev det lukket. I 1990 blev tårnet fredet da man anset bygningen for at være en væsentlig dansk kulturarv.
Kilder:
https://www.svanekesvenner.dk/Utzons%20vandtaarn/Svaneke%20Venner%20Utzon.html
