Hasle Lystskov – en sandflugtsskov

Når man vandrer rundt i Hasle Lystskov og nyder naturen og fuglekvidder, er der nok ikke mange der tænker på at sådan har det ikke altid været. Skoven er fra starten ikke en selvsået  skov, men plantet af Sandflugtskommisær Peder Dam Jespersen i årene fra 1819 og frem til hans død d. 28. sept. 1835.

Peder D. Jespersen blev født i 1772 i Nexø. Han blev uddannet jurist og blev By- og herredsskriver. I 1798 blev han gift med en købmandsdatter fra Rønne. Efter sin svigerfar, arvede han i 1809 en stor købmandsgård med tilhørende avlsgård, i Rønne, i 1810 købte han desuden Sejersgård,da han havde mere interesse i landbrug end købmandsskab. Han blev en af øens bedste landmænd.

Det bevirkede at han i 1819 blev udnævnt til Sandflugtskommisær.

Grunden til at skoven blev plantet, skyldes at området fra Rønne -Blykobbe Plantage –  Nordskoven og til Hasle – Hasle Lystskov, var meget sandholdigt, hvilket bevirkede at når det blæste, føg sandet i over avlsjorden i de nærliggende områder og ødelagde afgrøderne hos de forskellige bønder. Bønderne bar dog selv en stor skyld i sandfygningen. Netop fordi jorden i området var af en kvalitet hvor det ikke kunne betale sig at dyrke afgrøder, så brugte bønderne arealerne til deres kreaturer, der igen bevirkede at det der kunne gro naturligt i området, blev spist af dyrene.

I 1818 havde rentekammerets sandflugtsinspektør besøgt de bornholmske sandflugtsarealer. Han ønskede en fredning af klitterne for græsning af kreaturer samt at der skulle plantes hjelme. Peder Dam Jespersen ville heller end gerne frede området men absolut ikke plante hjelme, der skulle stoppe sandfygningen, han havde andre planer.

Men det var dog langt fra alle bønderne der var glade for de tiltag Peder Dam Jespersen foretog, det bevirkede nemlig at de mistede deres græsningsarealer, og der var optræk til krig på kniven.

Peder Dam Jespersen havde en masse frø fra græs og urter liggende på sit høloft. Disse frø samt frø fra el, birk, elm, fuglekirsebær, fyr, rødgran og lærk ville han bruge i sit arbejde med at etablere en skov. Han begyndte med at indhegne områder, hvor frøene blev sået, og når træerne havde nået en størrelse hvor de kunne modstå at blive gnavet i at dyr, fjernede han hegnet. Sådan blev hav ved, indtil han havde tilplantet hele området, der endte med at blive en plantage på 400 tdr. land i 1935. Træerne voksede så godt at han i 1830 gav tilladelse til at sanke kvas i området. Plantagen er i dag kun på lidt over 200 tdr. land.

I følge fortællinger omkring Peder Dam Jespersen, fortælles det, at når han gik rundt for at inspicere sit arbejde, foregik det altid med en riffel over skulderen, da han følte sig utryg på grund af bøndernes modvilje mod hans projekt.

Det fortælles også, at alle de vilde kirsebær der blev plantet, skyldes at han havde kontakt med en mand der hed Peter F. Heering. Denne skulle åbenbart have udtalt et ønske om at Peder Dam Jespersen skulle levere kirsebær til et nyt produkt der skulle sættes i produktion – kirsebærvin. Aftalen kom dog aldrig i stand, men kirsebærtræerne er der.

Der er også knyttet en historie til hvordan mange af disse kirsebærtræer skulle være plantet, den lyder således:

Børn har nok altid gået på “rov” i forskellige frugttræer, de gjorde de også i et kirsebærtræ der skulle have stået i haven til Sejersgård lige nord for Rønne. Peder Dam Jespersen syntes at det var synd for børnene at de skulle “stjæle” kirsebær, så han gav den lov til at tage dem – dog var der 1 betingelse de skulle opfylde.

De måtte spise ligeså mange kirsebær som de orkede, men når de skulle på toilettet, så var der ikke noget med at rende hjem for at ordne den paragraf, de skulle rende ned i det område hvor han var ved at plante træer, tage bukserne ned – og sagt med et pænt sprog – plante et træ. Den betingelse gik børnene med på, og det skulle åbenbart være derfor at der blev plantet så mange kirsebærtræer i plantagen.

Hvorvidt disse fortællinger er sande historier eller ej, bliver jo nok aldrig opklaret.

Men under alle omstændighed, så er hele skovområdet fra Blykobbe Plantage og til Hasle Lystskov, et rigtigt dejlig område, der byder på mange oplevelser.

Der er rejst et mindesmærke over Peder Dam Jespersen i 1886, et mindesærke for Kronprins Christian Frederik     ( senere Christian d. 8.) , Prinsens Kilde, da han i 1824 var med til at udgrave en af de seks høje der findes i plantagen – Tillehøje. I skovområdet mellem Sorthat og Hasle finder man søerne Smaragdsøen, Safirsøen, Pyritsøen og Rubinsøen der er levn fra en svunden tid, kul- og lerbrydning, det gamle teglværk, en planche der fortæller om et glasværk der lavede flasker til Peter F. Heering. Og ikke mindst, det helt fantastiske månelignende landskab, Kultippen.

I hele skovområdet er der fine cykel- og gangstier, ridestier, gode sandstrande, shelterplads, mulighed for at fiske i søerne, svampejagt og fuglekiggeri eller hvad med at samle lidt kul fra stranden ved Levka. I Blykobbe Plantage er der en hundeskov hvor det er tilladt af lade hunden færdes uden snor, såfremt man har fuld kontrol over den.

Hvor ligger Hasle Lystskov