[Annonce] På Bornholm skinner solen oftest – Pas på solskoldning

På Bornholm skinner solen oftest – Pas på solskoldning

Det er ikke uden grund, at Bornholm kaldes for solskinsøen. Det er nemlig den kommune i Danmark, som i gennemsnit har flest solskinstimer i løbet af året (Kilde Dr.dk).

Bornholm er i tæt konkurrence med især Læsø og Samsø om pladsen som Danmarks mest solskinsrige ø. Og set over en årrække, trækker Bornholm sig sejers rigt ud af denne lille dyst.

Men selv om solen skinner mest på øen i Østersøen, så betyder det ikke, at temperaturen er højere end i resten af Danmark. For sådan forholder det sig ikke. 

Bornholm har nemlig det, som kaldes maritimt vejr, som giver mere solskin, mindre regn, men en temperatur under landsgennemsnittet. Det skyldes især, at det blæser mere på Bornholm, end det gør i resten af Danmark.

 

Meget sol øger risikoen for forbrændinger

Jo mere solen skinner og er fremme, jo mere udsættes huden for solens stråler, og dermed øges risikoen markant for, at du bliver forbrændt eller solskoldet. 

Det forholder sig sådan, at beskytter du ikke huden med solcreme eller skygge, og vælger at opholde dig i solen, vil solens stråler stille og roligt udtørre huden og forbrænde den. 

At huden bliver forbrændt skyldes en mekanisme i huden, hvor den forsøger at beskytte sig selv mod skaderne, som solstrålerne forvolder. Ved at danne pigmentet melanin, som giver huden farve, forsøger huden at lave et skjold mod de skadelige UVA-stråler.

Rødme, svie og kløe kommer typisk i løbet af 3-6 timer efter, at du har fået for meget sol.

 

Du kan blive solbrændt selvom det er overskyet

Det forholder sig faktisk sådan, at huden udsættes for solstråler, selvom du ikke kan se solen for bare skyer. Strålerne kommer igennem og bager på din hud, og det er mange ikke lige opmærksom på.

På øer som f.esk Bornholm, Læsø og Samsø, hvor solen skinner meget, skal du altså være ekstra opmærksom, også på dage, hvor det er overskyet, især i sommermånederne. 

Opholder du dig ude hele dagen, og har du ikke taget solcreme på, taget tøj på der dækker de udsatte områder eller søgt ind i skyggen mellem 12 og 15, kan du blive rød eller godt solbrændt, selvom om det er overskyet, og du hverken ser solen eller dens stråler. 

Dette sker faktisk for mange i sommermånederne, hvor solens stråler er mest ”aggressive”.

Så husk at passe på dig selv, selv på dage, hvor solen ikke er fremme.

 

Gode råd mod solskoldninger og solforbrændinger

 Har uheldet været ude, og du har fået for meget sol, så findes der desværre ingen mirakelkur, som kan få smerterne og irritationen til at forsvinde hurtigt. Huden skal have tid til at gendanne sig selv, og det tager desværre bare tid.

Du kan dog bruge forskellige produkter, som øger helingsprocessen, samt reducerer kløe, svie og smerter forbundet med skoldningen. Læs artiklen med gode råd og behandling af solskoldning her.

 

Det kan være en god ide, at have nogle af produkterne med hjemmefra, da det ikke er sikkert, at det er let at finde alle på Bornholm, når du er her på ferie. Udvalget af produkter på øen er lidt begrænset i forhold til nettet og resten af Danmark.

 

  1. Koldt vand – Koldt eller køligt vand er altid en succes, hvis huden er meget forbrændt. Det er ikke fordi, at vand har nogen egenskaber i forhold til helingsprocessen, vandet nedkøler bare den varme og forbrændte hud, hvilket er rigtig rart.
    Vand kan bøde anvendes i et badekar ved store forbrændinger, men også i en klud eller håndklæde, som er gjort våd.
    En nem og praktisk måde, at reducere smerterne på.
  2. Argan olie, kokosolie og andre olier – Flere vegetabilske olier, så som argan olie, aloe vera og kokosolie har helende egenskaber, hvilket er ideelt, når huden er blevet beskadiget og forbrændt.
    Ud over at pleje huden, hjælper olier med at genskabe balancen, samt at få huden til at hele hurtigere. Og det virker faktisk ret effektivt, hvis du blot husker at smøre det skoldede område flere gange dagligt. 
  3. Aftersun – En klassiker er aftersun, som typisk er en creme, hvor der er tilsat nedkølende egenskaber. Mange aftersunprodukter har ikke helende egenskaber, de køler blot huden, således den ikke er så varm og irritabel.
    Dermed har aftersunproduktet ingen indflydelse på, hvor hurtigt forbrændingen aftager, da det blot reducerer generne og smerterne forbundet med en skoldning. 
  4. Fed creme – En fed og fugtighedsgivende creme kan også være godt til en forbrændt hud, det afhænger dig selvfølgelig af, hvilke fugtighedsgivende ingredienser, som der er i cremen. Men er cremen baseret på olier, er det jo næsten perfekt!
    Cremen vil tilføre en masse fugt til den tørre og beskadigede hud, samtidig med at dens plejende ingredienser vil øge helingsprocessen i huden, således den igen kommer i balance.
    Det er et super alternativ til de vegetabilske olier, hvis du ikke er så meget til rene olier.
    Et forslag kunne f.eks være Cossy Repair creme, som er perfekt til tør og beskadiget hud. 
  5. Smertestillende – Panodil eller andre smertestillende piller, er din bedste ven, hvis du er blevet meget solskoldet. Pillerne har ingen indflydelse på selve skaderne i din hud, men de fjerner de værste smerter forbundet med en forbrænding.
    Og det er altså rart, da det godt kan gøre rigtig ondt, samt klø og svie helt vildt. 

 

Det bedste råd er, at du forebygger og undgår at blive solskoldet, da du dermed ikke skal bøvle med ovenstående problemer. Forebyggelse er vejen frem, da du dermed ikke udsættes for alle generne, som f.eks besvær med at sove, hudirritation mm. 

Husk solcreme!

Skriv en kommentar