Allinge kirke – Hvor klokken aldrig bliver 9

Allinge kirke, der er bygget i midten af 1500 tallet, var oprindeligt et kapel, der i 1569 blev omtalt som Alende Capell. Helt frem til 1941 var det et anneks under Ols Kirke.

Kirken er beliggende midt i byen, 11 m o.h og kun ca. 100 m fra havet. Der er ikke nogen stor kirkegård ved kirken, da vejnet og bygninger har forhindret at kirkegården kunne udvides. I 1854 fandt man på en løsning, så kirkegården kunne igen kunne rumme nogle flere gravsteder. Man forhøjede gærdet i det nordvestre hjørne ca 1.2 m og fyldte lavningen op med jord, så man kunne foretage begravelser oven på de gamle gravsteder. I 1864 anlagde man så den nye kirkegård vest for kirken, i Pilegade ca 350 m fra kirken.

Kirken består af et sengotisk langhus, der oprindeligt har haft lige afsluttet kamtakket østgavl af uregelmæssig kløvet granit med muråbninger af munkesten. Murhøjden er ca. 4.25 m. De oprindelige døre i nord- og sydmuren et blevet tilmuret omkring 1850 og 1892, dog er disse døre markeret udvendigt. Det er dog ikke muligt at se spor efter de oprindelige vinduer, men et maleri på kirkens pulpitur, giver udtryk for hvordan kirken har set ud omkring 1750.

Kirken bærer præg at den kort efter opførslen, er blevet ændret og sandsynligvis allerede igen i renæssancetiden.

Tårnet er noget smallere end langhuse og stammer sandsynligvis fra  slutningen af 1500 tallet. Det nederste stokværk er opført i kløvet granit. Vestportalen er fra 1865. Klokkestokværket var oprindeligt en konstruktion af tømmer beklædt med brædder og afsluttet med et saddeltag. Men i 1865 blev hele tårnets overdel fjernet og erstattet med teglsten med kamtakkede blændingsgavle og zinktag.

I 1892 gennemgik kirken er stor forandring. Langhusets østparti blev revet ned og 2 korsarme i teglsten blev opført i stedet for samt en smallere korbygning. Efter den ombygning blev der siddeplads til 600 kirkegængere, antallet af siddepladser er dog senere halveret.

Tårnuret der er fra 1865, er meget specielt, og sikkert det eneste i Danmark. Uret blev skænket af “patrioter” og udført at urmager Jens Peter Poulsen Møller. Det var dog en ukendt maler der skulle male romertallene på urskiven – men han havde tilsyneladende ikke helt styr på disse tal, for det er ikke noget 9 tal (lX) på uret, men til gengæld er der to 11 taller (Xl) på urskiven. Så man kan aldrig mødet under tårnuret kl. 9 i Allinge.

På den lille græsplæne ved kirken, sider der en statue i bronze udført i 1983 af billedhugger og keramiker Arne Ranslet. Statuen forestiller en ældre dame med sin taske, der har fået vinger. Damen ser lidt sørgmodig ud, og kunstnerens tanke var da også at symbolisere forvandlingen der sker fra menneske til engel når man dør.

Umiddelbart indenfor kirkedøren ser man en gammel pengeblok fra starten af 1700 tallet. Frederik d. 4.s monogram er smedet i jernlåget. Frederik d. 4. var norsk-dansk konge fra 1699 – 1730.

I kirken kan man se et gammelt sengotisk korbuekrucifiks ophængt på væggen ved siden af dåbspartiet. Krucifikset er fra 1520 og blev i 1992 renoveret efter ønske fra Nationalmuseet da kirken samtidig gennemgik en renovering. På gulvet ses en seksarmet lysestage, der blev givet som gave da kirken genåbnede i 1992. Gaven blev skænket af det tidligere Allinge-Gudhjem Kommune.

Prædikestolen er fra ca. 1650 og består af 5 fag, hvoraf de fire rummer statuer af evangelisterne. Det 5. fag er Frederik d. 3. monogram (dansk-norsk konge 1648 – 1670). En fortælling beretter at prædikestolen i første omgang ikke var tiltænkt Allinge kirke, men det skib der fragtede prædikestolen, strandede på nordlandet, og prædikestolen blev redde i land og sat i Allinge kirke.

Døbefonten er fra 1890 og udført af moseløkkegranit. Dåbsfadet er af nyere dato. Granitgulvet er først lagt i 1992.

Det gamle orgel er fra 1864 er med 6 stemmer, og da det har trædebeslag er det også funktionsdygtigt uden strøm.  Det blev renoveret i 1992. Det nye orgel er fra 1962 og med 12 stemmer.

Altertavlen er fra ca. 1625 og i  renæssancestil. Lysekronen der hænge i koret er fra ca. 1650 og det fortælles at den har været på Hammershus.

Skibet – Naos- der hænger i kirken blev i 1905 skænket af Allinge-Sandvig Sømandsforening og bygget af Herman Svensson i Rosengade.  Villy Holm, Tejn, renoverede skibet Naos i 1992.