I Hasle Lystskov ligger der en mellem træerne, en idyllisk lille skovsø – Rubinsøen. Søens navn har ikke noget med ædelsten at gøre, navnet stammer fra mineralerne i jorden der fik søens vand farvet med et rubinrødt skær, som dog forsvandt lidt efter lidt, efterhånden som gruben blev fyldt med vand.
Grunden til at der blev lavet en kulgrube i skoven skyldes, at 2. verdenskrig var i gang og man manglede kul til brændsel, og da der tidligere i området var gravet efter kul, mente man at dette brud kunne forsyne Danmark med kul under krigen. Desværre kom man for sent i gang, man begyndte først at gave i sommeren 1943 og udbyttet i de følgene 4 år blev ikke større end hvad der blev brugt på Bornholm på mindre end 1 år. Udbyttet blev kun 37.000 t, så det var en kæmpe fiasko.
Det var Brødrene Anker der var entreprenører for projektet. Gravearbejdet, der her blev udført af gravemaskiner, var et åbent brud, hvor folkene arbejdede under åben himmel, modsat hvad de havde gjort i de tidligere kulminer i Hasle. Kulgruben i Hasle var den eneste i Danmark og der var beskæftiget 60 mand.
Det maskinerne gravede op, blev læsset på en tipvogn, der via skinner kørte til kysten, hvor et værk adskilte sand, ler og grus fra kullet. Affaldsprodukterne blev hældt ud over skrænten, resultatet blev Kultippen, et helt goldt område. Kullet blev fragtet med skib til Sjælland.
Bornholmerne var dog glade, de gik nede på stranden og samlede affalds-kullet op og brugte det hjemme i kakkelovnen.
Det kul man her fik op af jorden, var sortkul og af en ganske god kvalitet med en god varmeværdi. Selve bruddet havde en diameter på 200 m og man endte på en dybde af 37 m da man lukkede bruddet i 1948.
I dag kan man ikke se at det er en gammel kulgrube, naturen har igen taget over og pænt camoufleret bruddet. Man kan dog formenne hvor tipvognene har kørt, da der er en fordybning i skoven der har retning mod kultippen ved kysten.