Den russiske kirkegård i Allinge

Da 2. verdenskrig var slut blev Bornholm invaderet af russiske tropper. Grunden til deres tilstedeværelse skyldes at de tyske besættelsestropper i Danmark skulle overgive sig til de engelske tropper, hvilket også skete i det øvrige Danmark, bare ikke på Bornholm.

Der gik noget galt i kommunikationen, derfor kom de engelske tropper aldrig til Bornholm, det gjorde russerne.. Men de tyske tropper på Bornholm ville ikke overgive sig til dem, kun til englænderne. Det bevirkede at Rønne og Nexø blev bombet den 7. 0g 8. maj 1945 af russerne, for at få tyskerne til at overgive sig, hvilket de også gjorde, selvom krigen oprindeligt var slut et par dage forinden. Russerne blev på Bornholm indtil april 1946, og i den periode var der nogle der mistede livet, ikke på grund af krigshandlinger, men af andre årsager.

At der kom til at ligge en russisk kirkegård i Allinge, var oprindeligt ikke planlagt. Grunden skyldes, at man i Nordskoven ved Rønne i Maj 1945, fandt 4 gravpladser med russiske soldater. Amtslæge Sv. E. Kofoed besigtigede gravene og tog derefter kontakt til den sovjetrussiske myndighed med et forslag om at man kunne indrette en kirkegård i nordskoven eller flytte ligene til en særlig russisk kirkegård. Den 2. juni 1945 fremkom et ønske fra sovjetrussisk side om at man ønskede en gravplads tæt på Allinge kirke, dog uden for den indviede jord. Ønsket blev meget hurtigt behandlet og vedtaget, da gravpladsen skulle i brug med det samme.

Resultatet blev, at man anlagde en gravplads lige uden for kirkegårdsmuren. Her er der anlagt 29 grave, men alle er uden kors, der er i stedet plantet et træ for hver gravplads. Der blev ikke holdt nogen officiel form for begravelse for disse soldater, først i 1997, hvor der blev holdt en mindehøjtidlighed på den russiske kirkegård.

Midt på kirkegården står en 4 m. høj mindeobelisk af poleret Rønne granit. På soklen står der: Evig berømmelse for de russiske helte som ofrede livet i kampen mod tyske okkupanter. Fædrelandet 1945. Længere oppe er indhugget det sovjettiske mærke – hammer og sejl. På toppen ses den femtakkede stjerne i poleret stål. I 1970’erne forsvandt denne stjerne, muligvis et samlerobjekt, heldigvis blev den originale støbeform til stjernen fundet hos en samler i Gudhjem, så en ny stjerne kunne fremstilles.

På gravladsen blev der i 1980’erne rejst en stor mindemur med navnene på de 30 døde soldater. Man kan undre sig over at der er 30 navne men kun 29 gravpladser. I 1970’erne bad man den sovjetrussiske ambassade om navnene på de soldater der var omkommet under deres ophold på Bornholm, listen der blev fremsendt indeholdt dog 30 navne.

Hvert år, den 8. april, kommer der officielle russiske repræsentanter og lægger kranse ned på gravene.

Ingen af de russiske soldater er omkommet i kamp, men død af andre årsager. Da de kom til Bornholm, virkede de umiddelbart til at være sunde og raske som dog senere viste sig ikke at være tilfældet, de var afmagrede og sultne.

Der fortælles en historie om den ene af soldaterne, han døde ikke naturligt men blev likvideret at en øverstbefalende. Grunden skulle være, at i et område i Allinge var der på det tidspunkt en æbleplantage, og her gik en soldat åbenbart ind og stjal æbler. På et tidspunkt blev kvinden, der ejede plantagen, træt af at de stjal hendes æbler, så hun henvendte sig til den øverst befalende og beklagede sin nød. Resultatet var, at alle soldaterne blev beordret til at stille på række og den der havde taget æbler skulle træde frem. Men ingen trådte frem, de var bange for hvad der kunne ske. Resultatet blev, eftersom der ikke var nogen “synder” der trådte frem, at øverstbefalende trak sin pistol og skød en tilfældig af soldaterne. Kvinden udtalte derefter utallige gange, at havde hun bare holdt mund så havde soldaten måske overlevet og efter den episode, sagde hun aldrig til noget til nogen når de russiske soldaterne tog æbler for at stille den værste sult.