Solskinsøen i Østersøen
Sandvig på nordbornholm er et lille idyllisk fiskerleje med en lille hyggelig havn. Byen har oprindeligt kun bestået af nogle få fiskerhuse og avlsbrugergårde. Sandvig har været kendt langt tilbage i historien, allerede i 1200 tallet, kendte man til byen, bl.a. i forbindelse med Hammershus.
Selve navnet Sandvig kommer sandsynligvis af sand (i bugten) og vig (bugt). Ud fra dokumenter har fiskerlejet haft forskellige måder navnet er blevet stavet på. I 1416 skrev man Sandewik, i 1434 Sandwig og på et dokument, fra 1737, med tegning over en eventuel flådehavn i Hammersøen, blev fiskerlejet stavet Sanwig, så helt nøjagtigt hvornår Sandvig blev stavet som man gør i dag, er ukendt.
[the_ad id='1277'][the_ad id='1274']
Opalsøen, der ligger mellem høje stejle klippesider og umiddelbart ved siden af Hammersøen, er et levn fra en tid hvor granitbrydningen var en stor indtægtskilde og arbejdsplads på Bornholm. Opalsøen, Krystalsøen og Sibirien er blandt de ældste stenbrud på øen.
Inden opalsøen opstod, var området et stor klippeknold ...
Domen blev opført i 2012 i forbindelse med et Folkemøde på Bornholm. Domen er ejet af Boligselskabernes Landsforening ( BL ) og er tegnet af arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen. De første par år stod Domen ved parkeringspladsen på anden side af vejen, men da der var et ønske om at den skulle være en permanent bygning i forbindelse ...
Sandvig har haft nogle rigtig gode perioder hvor der kom mange penge til byen. Ligesom Allinge, var også Sandvig med i det store sildeeventyr i middelalderen. Derefter henlå Sandvig nærmest i dvale, indtil slutningen af 1800 tallet, hvor brydningen af granit startede. I den forbindelse kom de første arbejdere fra Sverige og Italien og senere fra Tyskland. Til dem blev der bygget nogle arbejderboliger i 1890-91 på Fyrvej. Disse boliger blev omtalt som Holmehodda eller Humlehytten og området fik navnet Humledal, hvilket dog ikke skal forveksles med et andet boligområde på nordbornholm som også hedder Humledal. Der blev bygget boliger til 5 familier hvor de havde fælles vaskehus med pumpe i gården og en murgryde til storvask. I vaskehuset var der 3 lokummer med spande der skulle tømmes, nr. 7 og 9 lokummer der lå tættere på deres huse. I den ene ende af husrækken ved der en smedje. Tagetagen på disse boliger var ikke udnyttet eller opdelt til hvert hus, man kunne gå på hele loftet henover alle lejlighederne. Ved en folketælling i 1901 boede der 24 personer i disse huse, så man har boet tæt i disse små huse. I 1960’erne fik beboerne mulighed for at købe husene, det var dog på betingelse at alle 5 blev købt samlet. Et konsortium bestående af alle lejere, købte husrækken og fik den udstykket i 5 selvstændige huse.
Senere i 1890’erne blev der bygget flere arbejderboligere. Der kom til at ligge 20 boliger på Hammershusvej, der fik navnet Langelinie, under hvilket navn de stadig omtales, og der blev bygget 12 boliger på Sandlinien, modsat campingpladsen. Arbejderboligerne var af ringe størrelse set med nutidens øjne, de var på 34 – 36 m2. Husene indeholdt stue, køkken, 1 værelse, entre samt 1 værelse på 1. salen og lokum i gården. Mange af familierne udlejede dog værelset på 1. salen for at få en ekstra indtægt. Så der har ikke været meget albuerum til familien der ofte havde en del børn. Disse boliger kom i en årrække til at fungere som beskyttede boliger i forbindelse med plejehjemmet der er beliggende bag husrækken. Senere er de dog blevet solgt som privatboliger, da plejehjemmet lukkede, og langt de fleste er slået sammen 2 og 2 så boligarealet i dag udgør ca. 65 m2.
I forbindelse med granitbrydningen, skete der dog også noget andet positivt for Sandvig og omegn. De folk der arbejde i stenbruddet fik besøg af deres familier, som fortalte vidt og bredt om Sandvig når de kom hjem. Flere kom derefter til nordbornholm for at holde ferie og dermed var turismen i gang. For at få plads til alle gæsterne blev der bygget nogle store hoteller, bl.a. Hotel Sandvig, Hotel Hammersø. Avlsbrugerne så her en chance for at tjene flere og hurtigere penge. De skyndte sig at smide dyrene ud af bygningerne og indrette staldene til værelser til udlejning. Nogle af de gamle gårde fungerer stadig som hotel/pension, her kan bl.a. nævnes Strandgården, Hotel Pepita, Pension Holmegård.
I Sandvig er der stadigvæk mulighed for at se de gamle idylliske bindingsværkshuse med høje ranke stokroser. På et enkelt hus i Strandgade, er træværket dog ikke helt almindeligt, der er brugt gammelt skibstømmer i gavlen. Tømmeret kommer sandsynligvis fra dengang man med fuldt overlæg fik skibene til at sejle på grund, kun med det ene formål at ribbe det for alt der var ombord af værdi, træet skibet var bygget af, blev brugt til brændsel eller bindingsværk.
Ved den gamle skanse på strandpromenaden, finder man Hammershus Birks gamle rådstue eller ting- og arresthus fra 1806. Borgere fra Allinge og Sandvig skulle selv bygge huset. Bygningen indeholdt på det tidspunkt en tingstue, vagthus og 2 arrestkamre. I dag bruges bygningen som kultur og medborgerhus.
Når man i dag kommer til Sandvig, skal man ikke regne med at finde et fornuftigt handelsliv, den tid er forbi. I dag er der kun en dagligvareforretning der har åbent et par måneder om sommeren. Men går vi tilbage til 1950 – 1960, var der et ganske udmærket handelsliv i byen. Byen kunne bl.a. byde på en brugsforening, 2 bagere, 2 slagtere, en butik hvor der blev solgt både legetøj og papirvarer, om sommeren var der yderligere forretninger med bl.a. kunsthåndværk og så kom uldkræmmeren jævnligt til byen med sin bylt på nakken af uldne lange underbukser m .m.
I Sandvigbugten finder man en dejlig lille sandstrand, en udmærket campingplads med skøn natur ved foden af Hammerknuden, gode spisesteder. På Strandpromenaden er der om sommeren, marked hver tirsdag aften, med et blandet udvalg af brugte og nye varer samt forskelligt håndværk.
