Hasle

Den hyggelige by Hasle, der smyger sig op ad klippeskrænterne, ligger midtvejs mellem Allinge og Rønne.
Hasle er en meget gammel by, og blev omtalt allerede i midten af 1100 tallet. Byen er i dag en købstad, der fik sine købstadsrettigheder tilbage i 1400 tallet, disse rettigheder blev dog først bekræftet af Christian d. 3. i 1555. Byvåbenet er et kløverbladskors på blå baggrund og kendt siden 1584.

Man mener at byen har fået sit navn på baggrund af, at der i området omkring byen, voksede mange hasselbuske. Men byen har også været kendt under et andet navn, nemlig Grønsagernes By. Dette skyldes at jorden i dette område var særdeles velegnet til dyrkning af grøntsager, specielt kartofler og hasleroer (gulerødder). Man kan derfor finde f.eks gulerodsgade i byen.

[the_ad id='1277'][the_ad id='1274']

Hasle Lystskov – en sandflugtsskov

Når man vandrer rundt i Hasle Lystskov og nyder naturen og fuglekvidder, er der nok ikke mange der tænker på at sådan har det ikke altid været. Skoven er fra starten ikke en selvsået  skov, men plantet af Sandflugtskommisær Peder Dam Jespersen i årene fra 1819 og frem til hans død d. 28. sept. 1835. Peder D. Jespersen blev født ...
Kultippen i Hasle Lystskov

Kultippen i Hasle Lystskov

På Bornholm har der også været gravet efter kul - sortkul. I Hasle Lystskov er der tydelige spor efter de gamle kulminer. Området hvor noget af kulgravningen foregik, er idag en flot lille sø inde i skoven, Rubinsøen. Her blev der gravet dybe mineskakter for at finde kul. Men det var ikke kun kul man fik op af jorden, der var også ...

Rubinsøen – gammel kulgrube i Hasle Lystskov

I Hasle Lystskov ligger der en mellem træerne, en idyllisk lille skovsø - Rubinsøen. Søens navn har ikke noget med ædelsten at gøre, navnet stammer fra mineralerne i jorden der fik søens vand farvet med et rubinrødt skær, som dog forsvandt lidt efter lidt, efterhånden som gruben blev fyldt med vand. Grunden til at der blev lavet ...

Safirsøen – en ubrugt lergrav

Da man i 1968 ønskede at udvide mulighederne for at grave efter ler til produktionen på Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik, bestemte man sig for et område i skoven et lille stykke fra Pyritsøen. Desværre bestemte man at grav et sted hvor øens største bestand af Skærmblomstret Vintergrønt voksede, men på det tidspunkt var man ikke så opmærksom på bevare ...

Den nye lergrav – Pyritsøen

Man har siden midten af 1800 tallet gravet efter kul i Hasle Lystskov. I den forbindelse har man også fået masser af ler, der blev brugt til bl.a. klinker. Der har dog ikke været en egentlig fabrik af lervarer før i 1889, hvor Hasle Klinke- og Chamottestensfabrik blev anlagt. Men da den virksomhed åbnede, skulle der bruges store mængder af ler. De ...

Den første lergrav – Smaragdsøen

Da man i ca. 1900 begyndte produktionen på Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik, skulle man bruge masser af ler. Den første lergrav der kom i Hasle Lystskov var den som vi i dag kender under navnet Smaragdsøen. Det viste sig dog hurtigt ikke at være en god ide. Man var nødt til at standse lergravningen, ikke fordi at leret havde en ringe kvalitet, ...

Ud over landmænd der solgte deres afgrøder til byens borgere, var der også mange skippere og købmænd, der var medvirkende til at byen på det tidspunkt var en rigtig god handelsby.

Hasle Kirke blev opført i 1400 tallet. Oprindeligt Hasle Kapel. På det tidspunkt var kirken højt beliggende med udsyn over byen og lige på kanten af landsonen. Kirken der er opført uden et egentligt tårn, er bygget af rå kløvet kampesten. I 1758 blev der over vestgavlen rejst en tagrytter af egebindingsværk med et spåntækt spir. Våbenhuset foran syddøren var oprindeligt af bindingsværk, men i 1882 blev den fornyet af røde munkesten.

I kirken ligger Byfoged Niels Nielsen Gumløs begravet. Sammen med Hasle’s Borgmester Peder Olsen og hans svigersøn Jens Kofoed og Sognepræsten i Hasle-Rutsker Povl Ancher, bosiddende i Hasle, var disse 4 mænd bagmændene for opstanden og drabet på svenskeren Johan Printzenköld fra Hammershus i 1658.

Selve kirkegården er beliggende på Hasle Fælled. Her kan man finde en anden person der var særdeles kendt, operasangeren Vilhelm Christoffer Herold (1865-1937), søn af bageren i Kirkegade. På kirkegården er rejst en buste over V. Herold. Busten er af billedhugger Jenö Meister (1882-19621). Byens hotel – Hotel Herold – er blevet opkaldt efter Vilhelm Herold.

Byens gamle rådhus er opført i 1855 i to stokværk. Foran bygningen, blev der på 250-årsdagen for opgøret mod svenskerne, opført en mindesten med navnene på før omtalte personer.