Solskinsøen i Østersøen
Tejn er det største fiskeleje på Bornholm, med et indbyggertal på ca. 950 personer. I gamle dokumenter har man fundet Tejn beskrevet tilbage i 1569. Byen var på det tidspunkt et bondesamfund og bestod kun af avlsbrugere og enkelte fiskere.
Beskrivelsen af indbyggerne i 1500 tallet var ikke særligt flatterende, tvært i mod. De blev omtalt som rent afskum, meget fattige og levede i armod og absolut en befolkning man skulle holde sig langt væk fra.
Hvorfor byen hedder Tejn, er der flere forklaringer på. Blandt de første optegnelser i 1569 benævnes byen som Teding, senere er man stødt på Theinge, Teign og Tægen. Det ældste navn – Teding- kommer fra det oldnordiske navneord tæth eller tath og betyder møg eller gødning. Forklaringen kan måske skyldes at der var avlsbrugergårde hvis mødding lå og spredte deres lugt i hele området.
[the_ad id='1277'][the_ad id='1274']
Tejn stubmølle er ikke længere placeret på en klippetop i Tejn, men står i Melsted.Tejn stubmølle har haft en noget omtumlet tilværelse. Den er formentlig opført omkring år 1800 i Aarsballe, hvor den dengang hed Trebene Mølle. I midten af 1800 tallet blev møllen solgt, skilt ad og transporteret til Tejn, hvor den igen blev samlet og ...
En anden forklaring til byens navn lyder på, at når byens fiskere skulle finde ind til Tejn, stod fiskerkonerne nede ved kysten og svingede med en lampe som tegn til fiskerne, at her skulle de sejle ind. I gammel tid er ordet tegn måske stavet tejn, og på den måde lagt navn til byen.
Langt størsteparten af byens huse er af nyere dato, de fleste er opført i 1930’erne og senere, det gør at byens huse langs strandvejen har nogenlunde ens proportioner. Byen har dog stadigvæk nogle af de gamle huse og gårde med bindingsværk fra slutningen af 1800 tallet. Møllegade er den gamle del af byen og her kan man se disse gamle, vedligeholdte huse, desværre er der ingen tilbage med stråtag, med undtagelse af Møllegade 1 – gammelt skomagerhus – som dog kun har stråtag ud mod gaden.
Tejn er bygget op omkring havnen, der gennem tiderne har gennemgået flere udvidelser. Den første “rigtige” havn blev bygget i 1868, hvor der var en naturlig havn i klippekysten. Man fik et tilskud på 300 rigsdaler til at bygge et bølgeværn, og der begyndte at komme gang i fiskeriet. I 1888 kom den første udvidelse af havnen, der blev bygget er rigtigt havnebassin. Få år efter at havnen var færdig, købte en fisker Bornholm’s første motordrevene halvdæksbåd. På det tidspunkt var det et kæmpe spring i den moderne teknik, der gik dog ikke lang tid inden flere fiskere købte motoriserede både, fordi fangstmulighederne blev en hel del bedre med den moderne teknik.
I tiden efter 1. verdenskrig var der mange penge i rødspættefiskeriet. De unge og stærke fiskere tjente mange penge, fordi de var hurtige med at få fisken i land og skynde sig op i byen for at sælge. De ældre fiskere kunne ikke følge med i det hurtige tempo, derved tjente de ikke så mange penge og en konflikt opstod. I samråd blev fiskerne enige om at starte en salgsforening. I 1930’erne gik det ned ad bakke med rødspættefiskeriet, og man ændrede fangsten til sild. I 1940’erne udvidede man salgsforeningen med et køle- og ishus. Lidt senere blev en filetfabrik anlagt. Da filetfabrikken lukkede, blev den senere indrettet til bl.a. et pengeinstitut og 1. salen blev ombygget til ejerlejligheder. I 2003, blev hele stueetagen bygget om til lejerboliger.
I 1962 var man nødt til endnu en gang at udvide havnen, og vestbassinet blev bygget. Fiskerne tjente store penge og der blevløbende indkøbt større fiskerbåde og bygget store villa’er i byen. I slutningen af 1970’erne og starten af 80’erne blev der indkøbt endnu større både, der også kunne sejle langt væk for at fange fisk. Skipperne byggede igen store huse og havde en høj levestandart, hvor nogle af fiskerne kunne finde på at tænde en cigaret med en 1000,- kr seddel, bare for at vise at de ikke manglede penge. Den sidste udvidelse af havnen skete i 1982, hvor midterbassinet blev bygget. På det tidspunkt var der over 50 store fiskerbåde og et skibsværft og vodbinderi. Men fiskeriet vendte ganske kort efter. Mange var tvunget til at sælge deres både eller gik konkurs, mange af fruerne der var hjemmegående, måtte på arbejdsmarkedet for at spæde til husholdningen. Fiskeriet er derefter ikke blevet godt igen. I dag er der ca. 10 hjemmehørende fiskerbåde i Tejn. Havn er i dag en moderne havn med gode faciliteter på havnen. Det årlige store Trollingmaster med deltagere fra flere lande, bliver afholdt her, i år – 2014 – er der 10 års jubilæum. I marts 2014 skal Tejn havn endnu engang udvides, denne gang er det lystbådehavnen. Det nye havnebassin kommer til at ligge udenfor ishuset, og der vil blive plads til 50 nye både. Projektet skal stå færdigt inden slutningen af april, da Trolling Master finder sted i dagene 30. april – 3. maj. Bagefter er det planen at der skal laves et havnebad med en vanddybde på minimum 3.6 m. Der er endvidere plander om at der i tilkytnng til havnebadet skal opføres en sauna og grill plads.
Tejn har en lidt speciel udformning, den er meget langstrakt i forhold til indbyggertallet, længden er på ca. 2 km hvor den ubemærket glider over i Sandkås. Bebyggelsen følger den naturlige stigning i landskabet, hvor de højst beliggende hus har en smuk udsigt over byen og Sandkåsbugten.
Tejn har fra ca. 1950’erne og op til midten af 1980’erne været en rigtig god handelsby, hvor det ikke var nødvendigt at tage til andre byer for at gøre sine indkøb. Byen kunne byde på 2 bagere, 2 slagtere, 2 pengeinstitutter, dagligvarebutikker, manufakturhandel, skomager, tatol, frisører, grønthandlere, lægehus, bibliotek, cykelhandler, smede, elektrikere, snedkere, autoværksted m.m. Byen fik også jævnligt besøg af uldkræmmer Frandsen med sin tøjbylt på ryggen, den indeholdt bl.a. mamelukker og lange underbukser med loden vrang og dobbelt skridt – som han så nydeligt fortalte, hans besøg ophørte engang i 1970’erne. I byen var der også pensionater, lejrskoler og kro. Men da størsteparten af butikker lå i de private boliger, blev de lukket når indehaveren ikke længere magtede at drive egen virksomhed. Da byens sidste pengeinstitut og benzintank lukkede i 1990’erne, var der kun en dagligvareforretning tilbage i byen og få virksomheder med tilknytning til fiskeriet. Allinge blev dermed pludselig nordbornholms hovedstad.
Der har selvfølgelig også her været silderøgerier. Der var på et tidspunkt 16 røgerier i byen, det var dog kun et fåtal der var egentlige industri-røgerier, resten var små private røgerier, hvor fiskerne selv kunne røge deres fangst. Det sidste røgeri der var i funktion, lå i Møllegade og lukkede omkring midten af 1980’erne. En del år efter var der dog nogle der forsøgte at starte det op igen som en restauration, med det blev lukket igen efter få år.
