Solskinsøen i Østersøen
Den lille købstad Svaneke, er kendt for sine hyggelige, snævre gader med særdeles velholdte gamle huse, der næsten alle har røde tegltage. Byen bliver da også omtalt som byen med de røde tegltage.
Der findes stort set ingen gamle oplysninger om Svaneke i tiden før 1500. Men der er sikkert at der i 11 – 1200 tallet har boet mennesker i området, man er da sikker på at det også var tilfældet helt tilbage i stenalderen.
De mennesker der boede i området i 11 – 1200 tallet går man ud fra, at det var fiskere der bosatte sig i områder det lå tæt på de små snævre naturhavne mellem klipperne.
Man har ikke været heldig at finde genstande fra tiden omkring 11 – 1200 tallet, der kan kaste lidt lys over byens historie, men da Svaneke Kirke stammer fra 1300 tallet, må det antages at der har været en befolkning, som har haft ønske om en kirke.
[the_ad id='1277'][the_ad id='1274']
Svaneke fik meget sent i historien, vand fra et kommunalt vandværk, dog havde borgerne rindende vand i hanerne, men det fik de fra egen brønd, hvor der var monteret en elektrisk pumpe.
På et byrådsmøde i april 1950 blev det vedtaget at der skulle bygges et vandværk, men man var ikke helt enige om udseende på vandvæ...
En arkæologisk udgravning ved Frenne syd for byen, i slutningen af 1800 tallet, viser at der i 13 – 1400 tallet var fremmede mennesker i området. Der blev fundet mønter fra Skåne og Nordtyskland, masser af hustomter der lå side om side, enkelte var op til 10 m lange og 6 m brede og delt i 2 rum. I nogen af dem fandt man spor af nogle fundamenter man mente kunne være ildsteder eller ovne. Bag disse “huse” fandt man mindre bygninger uden indgange og gravet et stykke ned i jorden. Da væggene var af granit, gik man ud fra at disse rum blev brugt som forrådskamre med indgang i toppen. Alle bygninger bar spor efter af de var hurtigt opført, men af kraftige, så de kunne bruges år efter år. Man fandt også køkkenaffald som viser hvad beboerne spise. Fundene var ben fra okser, svin og får – man fandt ikke spor af fugle eller fiskeben i affaldet.
Ud fra disse fund, er man helt sikker på at også Svaneke var med i det store sildeeventyr i Østersøen i 13 – 1400 tallet. Opkøberne fra Hansestæderne opholdt sig nemlig kun på Bornholm i sildesæsonen, og derfor skulle deres boliger være så kraftig at de kunne bruge dem gennem en årrække. Omkring 1500 tallet var det slut med sildeeventyret og husene ved Frenne blev efterladt og styrtede sammen. Nogle af folkene valgte at blive på Bornholm, hvilket man kunne se på personnavne fra den tid.
I den periode på ca. 200 år havde byen tjent godt på de store sildeforekomster i Østersøen. Bebyggelsen var efterhånden blevet ret stor, så i 1555 fik byen købstadsrettigheder. Byen fik nu eget styre med borgmestre og råd, domsmyndighed og privilegier for købmændene og håndværkerne.
Selve bykernen i Svaneke, er præget af mange store gårde med flere længer. Grunden til at de ligger midt i byen, skal findes helt tilbage til 1525, hvor Bornholm i 50 år blev overdraget til Lübeckerne som brugspant, fordi kongen skyldte tyskerne en masse penge. Lübeckerne fik dermed ret til at inddrage alle indtægter af øen, som ellers ville tilkomme den danske konge.
I den tid skete der forandringer i Svaneke. Der blev lavet bestemmelser for hvornår bønderne måtte sælge deres varer på torvet, og de skulle betale bytold og afgifter. De rige købmænd i Svaneke købte gårdene i omegnen og drev derefter landbrug fra gårdene i byen og lod bygningerne ude på jordene, falde sammen. Ved at gøre det på den måde, slap købmændene for fast torvedage, betale bytold og afgifter samt andre ydelser der skulle betales til høvedsmanden på Hammershus. Som erstatning for de stalde og ladebygninger der forfaldt ude på jordene, måtte man bygge nyt inde i byen. Og det blev til de store gårde, hvor kreaturerne blev trukket ud gennem byen og ud til græsarealerne.
Købmændene har hele vejen op i tiden, haft en magtfuld post i byen. Det var også dem der takkede nej til at jernbanen kom til Svaneke. Grunden til det afslag var, at de var meget mere end købmænd. De havde landbrug og de ejede handelsskibe der bl.a. fragtede gods rundt til forskellige havne på øen. Så for dem ville det være en økonomisk katastrofe hvis jernbanen kom til byen. Der ville ikke længere være brug for deres handelsskibe, da de unægteligt er meget hurtigere at fragte gods med tog frem for skib. Og på baggrund at deres afslag, gik Svaneke i stå rent udviklingsmæssigt, ingen havde lyst til at have en produktion et sted hvor det var så besværligt at få varerne væk fra byen. I dag er både borgerne i Svaneke samt over hele øen, glade for købmændenes beslutning, netop fordi at man nu kan nyde de smukke gamle og velbevarede huse og gårde i et miljø der ikke er blevet ødelagt af ny arkitektur eller nedrivning for at give plads til kørebaner o.lign.
Havnen har altid haft en stor betydning for byen, specielt for købmændene der havde deres handelsskibe liggende her. Havnen blev i 1816 udvidet med et nyt havnebassin, så der nu var plads til 40 jagter (fragtskib med 1 mast). Personerne bag denne udvidelse var Jeppe Holst fra Siemsens gård, Mogens Smith fra Kirkebakken og købmand Jens Müller Nansen.
I 1872 blev også Svaneke havn stærkt beskadiget efter stormfloden. Havnen blev genopbygget men også udvidet så “Østbornholmeren” kunne lægge til kaj med fragt og passagerer fra København.
Selv om byen er lille, havde den omkring 1870’erne, 2 forstæder. Vigen – der er beliggende nord for byen, og Hullet – beliggende syd for byen. I dag er disse “forsteder” dog vokset sammen med hovedbyen, hele området hedder Svaneke.
Vigen er et utroligt idyllisk område i Svaneke. Her finder man mange af de gamle yderst velholdte bindingsværkshuse. Havnen er opstået i en sprækkedal og er derfor oprindeligt en naturhavn. På grund af en lodrette klipper har der ikke været muligt at udvide havnearealet. Klippen der rejser sig lodret for havnearealet kaldes “Templet”. Denne lille havn blev brug i gammel tid af fiskere og andre småbåde når vejret var for dårligt til at sejle ind i selve hovedhavnen. Havnen er i dag privatejet og bruges til småfiskeri, fritidsbåde og joller.
Byens fattighus opført i 1861 af Svaneke Fattig Væsen, finder man nord for havnen. Huset er i dag i privat eje. Ved huset ser man en typisk bornholmsk vandpost med 2 haner. Den nederste hane blev brugt til at fylde vand i en spand og den øverste blev brugt til at fylde vand i en beholder der stod på en hestevogn. Denne type vandpost kan ses enkelte andre steder på øen.
Et hus man absolut bør kigge på, er beliggende Vigebakken 1, og er fra 1847. Huset er nærmest klistret op ad klippeskrænten. Fra Vigebakken har huset den typiske bornholmske høje sokkel, og for at komme ind i huset har man bygget en smal granittrappe op langs huset, så det fra toppen ligner et lille almindeligt bindingsværkshus.
En ting man også bør kigge på når man går rundt i gaderne, er de mange smukke træudskæringer ved gavlene og der forskellige dørpartier.
