Rønne’s historie, del 1.

Rønne havn indsejling – Foto: Infobornholm

Den største by på Bornholm er Rønne. Det er den by langt de fleste stifter bekendtskab når de ankommer til øen. Men hvad betyder Rønne egentligt. Langt tilbage i historien har man kaldt området for Rotna eller Rødne, som betyder noget råddent, og med det hentyde man til, at den gamle bebyggelse var anlagt på et lavtliggende og sumpet område der hvor havnen er i dag. Her har der været en stank fra bl.a. tang der er gået i forrådnelse. Heldigvis oplever man næsten ikke den stank fra området længere, da man fjerner langt det meste tang fra områder hvor det bliver skyllet op at havet.

Hvor langt tilbage i historien der har været beboelse i området, har man ikke kunnet finde spor efter, dog ved man at der fra ca. år 1000 har været en lille bebyggelse af fiskerhuse og landbrugsgårde. Fordi der er to undersøiske rev der går ud fra kysten, danner disse rev tilsammen en naturhavn hvor der indenfor disse rev er dybt vand. Her havde fiskerne mulighed for at kunne ligge for anker med det større både, samtidigt med at de lå næsten i læ, de små fartøjer blev trukket op på stranden. Husene lå i området fra kirkepladsen og hen til Nørrekås bådehavn.

I løbet af 1200 tallet voksede indbyggertallet og Rønne blev efterhånden en stor by. I 1327 fik byen status som købstad, der bevirkede at byen fik eget styre med borgmester, råd og egen domsmyndighed og kongelige privilegier for købmænd og håndværkere. Rønne blev også en meget vigtig post for handelsrejsende i Østersøen, der brugte byen som mellemlanding i deres rejse fra Tyskland og til Visby på Gotland. En del købmænd fra Greifswald bosatte sig endda i Rønne, hvor de inden år 1400 havde et “gilde” der kunne yde dem beskyttelse når de om sommeren havde deres handelsboder i byen. I 1378 sikrede Greifswalderne sig visse rettigheder hos Ærkebisp Niels Jonsøn. De fik lov til at købe et stykke jord og opførte et “kompagnihus” For dette “kompagnihus” skulle de betale en lille årlig afgift. I 1433 fik de et kapel som formentlig var en del af Rønne kirke. Herfra skulle både messer samt begravelse af deres “gildesbrødre” fra nær og fjern foregå.

Nu da Rønne var blevet en større by, havde den også en vis interesse for handelsbyerne i Østersø-området. Når det var fredstid, betød en livlig handel og en øget omsætning i byen, men i de perioder hvor der var ufred, betød det at  Bornholm blev invaderet at personer der kun havde et eneste formål, hvilket var at plyndre alt de kom i nærheden af og sætte ild til folks hus, medmindre de ville betale brandskat for at undgå at deres huse blev plyndret og afbrændt. Specielt i 1500 tallet blev øen flere gange invaderet af Lübeckerne der plyndrede, hærgede og krævede store skatter af befolkningen.

Da Borholm i 1525 blev overdraget til Lübeck som brugspant i 50 år, fordi den danske krone skyldte store beløber væk som den ikke kunne betale. Den danske lensmand på Hammershus blev afløst af en tysker, til hvem øen  i stedet for skulle betale skatter og afgifter til. De lübske købmænd fik ret til at bosætte sig i byerne på øen og drive handel på samme vilkår som de lokale købmænd.

Dog havde Lübeckernes tilstedeværelse i Rønne en positiv virkning. Handel, fiskeri og landbrug blomstrede kraftigt op. Men da de 50 år som brugspant nærmede sig sin afslutning, prøvede de lÿbske købmænd at øge deres omsætning på bekostning af de lokale købmænd, det gik dog ikke særligt godt. De lokale købmænd og borgere smed simpelt hen lübeckerne ud af deres boder, hvor i mod dem fra Greifswald, Stralsund og andre nordtyske købmænd fik lov til at blive.

Efter Lübeckertiden, gik Rønne tilsyneladende næsten i stå. Det skyldes, at i løbet af 1500 tallet blev handelsruterne lagt om på grund af Amerikas opdagelse og kendskabet til søvejen til Det Fjerne Østen syd om Afrika. Samtidigt var sildebestanden i Østersøen kraftigt dalende.

Fra ca. 1576 og 300 år frem steg befolkningstallet meget langsomt, også fordi pesten i den periode kom til øen 5 gange og af den grund mistede mange livet.

I slutningen af 1600 tallet var byen stadigvæk  koncentreret i området fra kirken og mod nord, der hvor vi i dag finder Storegade og Grønnegade, de store købmandsgårde og husene var velbyggede og anbragt i forlængelse af hinanden ud mod vejen. Syd for kirken var der yderst få huse og de lå mere spedt. På det tidspunkt har man sandsynligvis allerede haft planer om at anlægge torve i byen, da gamle tegninger fra 1676 viser store bare områder der hvor vi i dag har St. Torv og Lille Torv beliggende, endvidere er der på tegningen udlagt arealer til et vejnet. Der var i 1684 et handelstorv beliggende der hvor Snellemark findes i dag. I udkanten af byen var der 3 møller placeret på det sted hvor laxegade i dag findes. De få gader der var i Rønne på det tidspunkt- og på resten af øen – havde ikke noget vejnavn, husene havde derimod navn som f.eks. hjørnet eller udsigten, på den måde kunne man finde det hus eller person man søgte. Vejnavne kom først til øen i 1761.

Alle byer på Bornholm har altid haft mulighed for at udvikle sig og blive større, da man aldrig har haft fæstningsværk, grøfter eller volde der kunne begrænse bebyggelse i byerne. Det er grunden til at langt de fleste huse man idag ser i bl.a. Rønne bymidte har have eller en gårdsplads. Gaderne i de gamle bydele er derfor også smalle og krogede på grund af at man har gået eller kørt med hestevogn mellem alle jordstykkerne og på den måde skabt et vejsystem.

I 1687 var der dog planer om at der skulle bygges en fæstning i Rønne. Den gamle bydel syd for kirken skulle være udenfor fæstningsmuren, og der hvor man på en tidligere tegning havde åbne arealer – St. Torv (Leergaards Plads) og Lille Torv – skulle fæstningsmuren være. Peter Povlsen Arboe’s projekt blev dog afbrudt, da man istedet for anlagde fæstningsværket på Christiansø. Dog nåede man at lave nogle grøfter og volde, som dog efter få år var væk. Eneste bygningsværk man nåede at bygge var Kastellet syd for byen, der i dag fungerer som et museum. Peter Povlsen Arboe valgte at blive på Bornholm selv om hans opgave var slut. Han bosatte sig på det sted der i dag hedder St. Torv. Huset hvor han boede, lå der hvor Nordea Bank ligger idag. Peder Povlsen Arboe blev stamfar til en generationer af urmagere, de meget kendte Bornholmer-ure.

I midten af 1700 tallet var det dog igen på tale at der skulle bygges et fæstningsanlæg. Grunden var at anlægget på Christiansø var utilstrækkeligt. Dog blev planerne hurtigt skrinlagt.

Hvor ligger Rønne