Loading...
Ridning på Bornholm 2018-06-05T09:22:03+00:00

Bornholms natur er skøn for de mange som ønsker at hoppe op på ryggen af hesten, men måske ikke selv lige har en hest til dette på Bornholm. Der er et stort udvalg af rideskoler og private med heste man kan leje.

Bornholm har desværre ingen rigtig ridesti / rute, men dette forhindre ikke ret mange i at ride, da de Bornholmske skove og veje er utrolig gode til netop ridning, og tilladt. Regler for ridning på offentlige veje kan læses via dette link: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Adgang/Hvormaajegfaerdes/Hest/

Fordi det er så mange valgmuligheder med ridning på Bornholm, enten på deres ferie, på hold, eller bare som en hyggedag, så har vi her måske gjort valget lidt nemmere for dig. Om du er ny rytter eller en øvet rytter er uden betydning, den rideskole du kontakter vil kunne tilbyde en form for ridning for enhver.

Leje af hest på Bornholm

Hvis du som turist skal leje en hest, så er det ikke helt uden betydning om du vælger en rideskole eller en privat ejet hest. Den største, ofte vigtige forskel, er at rideskolerne har uddannede eller meget erfarne ryttere til deres private ture. Dette er en stor fordel for specielt nye ryttere, men øvede ryttere kan også have stor nytte at have en erfaren rytter med på tur. 

Ridning på Bornholm

Ridning som de fleste tænker på er med hest og saddel, denne form for ridning er, som i resten af landet, det mest populære. Ridning er for alle i alle aldre og kan udøves på det niveau man har lyst til. Riderskolerne på Bornholm har hold for nybegyndere og øvede ryttere og man kan oftest starte når man har lyst til dette.

Den mindst udbredte form for ridning på Bornholm er Travløb og Monte. Der er travløb hver uge fra april til oktober måned i Almindingen. Hvis du selv vil i gang med travløb eller monte, så har Bornholms brand park en masse information omkring dette på deres hjemmeside, inklusiv henvisning til diverse trænere og foreninger. Link: https://www.bornholmsbrandpark.dk/

Rundt i hestevogn på Bornholm

Er man ikke til saddel, men hellere en bænk og vogn, så har Bornholm også flere muligheder for dette.

Om sommeren er der i Svaneke, Gudhjem, Åkirkeby, og Almindingen mulighed for at komme ud og køre i hestevogn, priser for disse ture er forskellige og længden af dem er varierende. Turen i Almindingen er den mest kendte tur ( Ekkodalen ) og koster cirka 100 kroner per person, inklusiv kaffe og kage.

Rideskoler / Turridning på Bornholm

Rønne Ridehal (Ridehal, Baner, Opstaldning)
Hjemmeside: https://sites.google.com/site/roenneridehal/
Telefon: 56 44 10 45

Stutteri Liselund (Turridning)
Adresse: Blemmelyngvejen 24, 3700 Rønne
Telefon: 20 34 14 48
Email: glisserne@gmail.com
Hjemmeside: http://www.stutteriliselund.dk

Andre nyttige links

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk