Opalsøen, der ligger mellem høje stejle klippesider og umiddelbart ved siden af Hammersøen, er et levn fra en tid hvor granitbrydningen var en stor indtægtskilde og arbejdsplads på Bornholm. Opalsøen, Krystalsøen og Sibirien er blandt de ældste stenbrud på øen.

Inden opalsøen opstod, var området et stor klippeknold med græs. I 1872 blev Bornholm også ramt af stormfloden, hvor havnene blev ødelagt. Som kompensation for tabene fik Allinge-Sandvig overdraget Hammerknuden af Staten. Meningen var at kommunen skulle udleje græsningsarealer til bøndernes kreaturer og på den måde skaffe en indtægt. Men kommunen solgte området til en tysk grosserer Martens for 16.000 rdl. Pengene blev brugt på en udbedring af Allinge havn.

Grosserer Martens begyndte nu at bryde granit. I 1891 solgte han dog Hammerknuden videre til sin svoger grosserer H. Ohlendorff. Sammen med C. F: Tiegten blev Bornholms Granitværk startet.

Da granitbrydningen startede, begyndte man at sprænge, med sort krudt, granitten væk fra toppen af klippen og derefter arbejde sig ned gennem klippen. Man brød granitten i etager på hver 22 m. Så hvor dybt hullet egentlig er, har det p.t. ikke været muligt af finde et svar på, men da der ved Opalsøen tilbydes mulighed for rapelling, oplyses  det at det foregår i en højde af 43 m , dertil skal så lægges søens dybde, der er ca. 10 m samt afstanden fra kanten til vandspejlet, sammenlagt kan det muligvis give en samlet dybde på bruddet på 70 omkring 70 m. Da man i 1971 ophørte med at bryde granit i området, overlod man hullet til naturen og bruddet blev stille og roligt fyldt med vand.

Der fortælles en historie om at da man stoppede brydningen i opalsøen, lod man en stor gravemaskine stå i bunden af bruddet, fordi den generelt ikke længere var noget værd og vandet allerede var begyndt at trænge ind. Denne maskine skulle åbenbart stadig befinde sig i bruddet. Fortællingen er dog ikke p.t. hverken af- eller bekræftet.

Ligesom Hammersøen, bliver Opalsøen også brugt som skøjtebane. Der foregår en masser aktiviteter om sommeren – rapelling, klatring, udspring, svævebane hvor man ender i søen kolde vand og mange andre fysiske aktiviteter.

Er man ikke til den slags udfoldelser, er der et godt stisystem der går rundt på hele Hammerknuden, hvor man kan se de flere rester efter stenbrydning, Hammerfyret og Salomons Kapel. En stor del af Hammerknuden er indhegnet da der går mange får og vedligeholder området. Låger i hegnet gør det muligt for mennesker at komme ind og ud af indhegningen.

Klippesiderne bliver brugt af en del fugle til deres redepladser. De seneste år har et par vandrefalke holdt til på disse klipper, i yngletiden bliver området spærret af for at give fuglene ro.

Krystalsøen er et andet af de tidligere stenbrud, det er beliggende oven over Opalsøen. Dette brud er ikke så stort eller dybt. Her forgik brydningen med håndkraft. Der blev lavet huller ved hjælp at et bor og to mænd med store hammere. Hullet blev fyldt med sort krudt, lunten antændt og så blev der sprængt. Hullet er i dag en flot sø der gennem tiden er blevet fyldt med regnvand.

Sibirien er det tredje af bruddene og ligger øverst oppe på toppen af klippen, tæt på gamle dam. Dette var det værste sted, stenhuggerne kunne arbejde. Her foregik arbejdet også med håndkraft, men da bruddet ligger helt åbent i landskabet, blæste det altid. Efterår og vinter gik den bidende kulde gennem marv og ben, derfor fik dette brud navnet, Sibirien. Dette lille brud er også i dag en fin lille sø, der gennem tiden er blevet fyldt med regnvand. I dag er området også et sted man helst undgår i efteråret og vinteren, netop på grund af kulden.